Turistforeningen for Ebeltoft og Mols

Lidt om turistforeningen

Turistforeningen for Ebeltoft og Mols er stiftet d. 05. juni 1906. I 2006 kunne turistforeningen således fejre 100 års fødselsdag.

I de tidligste år arrangerede foreningen ture og udflugter for medlemmerne og sommergæster. Det kunne være en sejltur på vigen eller en køretur i omegnen. I 1916 arrangerede foreningen således en sejltur til øen Hjelm. Året efter arrangerede man en tur helt til Femmøller, pr. hestevogn og med fællesspisning og en svingom. Jo- man forsøgte sagenligen at drage fremmede til byen, som det hed dengang.

Foreningens formål, § 1. Lød da også således: - At drage fremmede, især danske turister, til Ebeltoft og omegn og at støtte enhver bestræbelse for at gøre naturskønhederne og seværdighederne i og omkring byen så tilgængelig som mulig.

Foreningen er som dengang stadig et organ for drøftelser af turistpolitiske spørgsmål, og turistforeningen formidle forsat kulturhistorier og de "gode historier" som findes i området, -  til borgere og turister.

Aktuelt består foreningen af 66 erhvervsmedlemmer, a`300 kr. og 84 pesonlige medlemmer a´150 kr. pr. år.

Har du lyst til at være med i foreningen og derved bakke op om de turisttiltag du ser her på siden, eller er du glad for de ting du oplever i Ebeltoft og Mols kan du ligeledes tilkendegive dette ved et medlemskab.

Du kan kontakte foreningens formand på:
jorgen@ebeltoftturistforening.dk

Arrangementer i Ebeltoft

24. november 2017

20:00
Livemusik og happy hour - Black Friday på den Skæve Bar

09. december 2017

10:00
Ebeltoft juler