Vi spiser sammen på Molskroen

Fra: 29. mar 2017 18:00
Til: 29. mar 2017 21:00
Sted: Molskroen, Hovedgaden 16. Femmøller Strand 8400 Ebeltoft

Molskroen og Turistforeningen for Ebeltoft og Mols tilbyder endnu engang - lokale samt turister - en unik oplevelse på den historiske Molskro. Molskroen er som bekendt bygget af Egil Fischer i 1923, og er i dag et unikt åndehul for store madoplevelser, forkælelse og for sjælen. Molskroen ligger smukt placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge.
Restaurant Chef Karina Grand Kannegaard vil byde os velkommen og Kokken Steffen Villadsen, byder på noget af det ypperste inden for madkulturen, idet vi får serveret en lækker menu bestående af:
• And med vilde urter og syltede elementer fra Mols Bjerge, inkl. et glas vin til retten
• Bagt helleflynder a la Helgenæs med kål og ramsløg, inkl. et glas vin til retten
• Kaffe og petit fours.
Der vil som vanlig blive en konkurrence/lodtrækning med en lille gevinst fra Molskroen, under spisningen. Så mød blot op med godt humør og få et par hyggelige timer i selskab med dem du kender, og måske i særlig grad dem du ikke kender.
Prisen for denne helt unikke oplevelse bliver 450 kr. Tilmelding nødvendig på mail: jorgen@ebeltoftturistforening.dk
Senest onsdag d. 15. marts